Paris Saint-Germain satte en stopper for FC Barcelonas sejrsstime i Champions League

Paris Saint-Germain har endnu en gang vist
stor styrke i denne sæson; efter sejren over Manchester City fulgte de op med
en sejr over FC Barcelona. Paris Saint-Germain satte en stopper for Barcelonas
stime på 11 sejre i træk – og ironisk nok formåede Ferran Torres, der nu
spiller i billige
Paris Saint-Germain trøjer, ikke at score mod sin tidligere klub. Paris
Saint-Germain dominerer i øjeblikket totalt i Champions League; de ligner et hold, der kan kæmpe med om en
historisk række af titler i træk. Efter kampen har fans
været hurtige til at kritisere Lamine Yamal for hans svage præstation og gøre
nar af Ferran Torres for hans mange brændte chancer – men kun få har peget på
de egentlige, afgørende årsager til resultatet.
Mange iagttagere mener, at FC Barcelona
ikke gik til opgøret mod Paris Saint-Germain med fuldt alvor; de havnede i en
uheldig mellemposition, hvor de både forsøgte at spare på kræfterne og samtidig
jagte sejren. Da et stort La Liga-derby ventede blot fire dage senere, valgte
cheftræner Hansi Flick ikke at stille med sin stærkeste startopstilling. I
denne kamp sad Rodri Hernández på bænken i en billige
FC Barcelona trøjer for at spare kræfter til den næste vigtige kamp. I
fodbold findes der måske ingen større fælde end denne "halvhjertede"
taktiske tilgang: Man ønsker at vinde, men mangler viljen til at satse alt –
samtidig med at man heller ikke er villig til bare at acceptere et nederlag.
Med den indstilling var Barcelonas nederlag til Paris Saint-Germain nærmest uundgåeligt. Hvis de havde grebet kampen anderledes an, havde en sejr – selv mod et Paris Saint-Germain-hold, der manglede to nøglespillere – bestemt været inden for rækkevidde. For Barcelona er Champions League-gruppespillet måske ikke førsteprioritet, hvilket gør nederlaget til et forudsigeligt udfald. Men måden, de tabte på, rejser et skarpt og ubehageligt spørgsmål for klubben: Når en modstander nægter dem at spille bolden roligt ud fra forsvaret – og i stedet bruger et intenst pres til at nedbryde deres boldbesiddende spillestil – hvordan skal Barcelona så kunne vinde en afgørende kamp? Eller er de blot dømt til at lade modstanderen diktere spillet og affinde sig med et trist, forudbestemt nederlag?